Jeg hedder Emily Drageskov og står bag Let’s Go Copenhagen, som specialiserer sig i byvandringer om filmlocations i København.

Jeg har arbejdet i film- og tv-branchen i mange år og har derfor et indgående kendskab til, hvordan man laver film. Jeg synes, at historien om de danske film og tv-serier fortjener at komme frem i lyset, og derfor har jeg kastet mig over emnet.

Jeg er ved at uddanne mig til turistfører på RUC og har arbejdet med byvandringer og rundvisninger i tre år. Jeg elsker at gå på opdagelse i København, og jeg brænder for at formidle Københavns historie og alt det spændende, som vores dejlige hovedstad byder på.